Budgetskema

budgetskemaHar du brug for hjælp til at lægge dit budget på en nem, simpel og hurtig måde? Her hos beregnlån.dk tilbyder vi et gratis budgetskema, så du kan få et nemt overblik over din økonomi, og du undgår dermed ligeledes ubehagelige overraskelser. For det vigtigste, du kan gøre for dig selv, når det kommer til at holde styr på din økonomi, er nemlig at få lagt et budget. Det er godt nok ikke det mest spændende og sjoveste ærinde, du kan foretage dig, men du skal blot huske på, at når først budgettet er lagt, behøver du aldrig mere bekymre dig om at holde styr på dine penge – og herudover skal du heller ikke være usikker på, om du nu har nok penge til at dække for alle dine faste udgifter, såsom husleje, bilforsikringer osv. Benyt dig derfor af vores budgetskema skabelon her på beregnlån.dk, og du skal i forbindelse med dette naturligvis huske på at opdatere budgettet løbende.

Prøv eksempelvis vores budgetskema privat til din privatøkonomi, som du kan downloade i excel. Dette skema kan du til hver en tid rette i, når din økonomi ændrer sig, og herudover kan andre brugere naturligvis ikke se dine indtastede oplysninger, som dermed forbliver private. Et budgetskema excel er en hurtig måde, hvorpå du kan få et godt overblik over din økonomi.

[adservice-comparison-feed]

Hvad skal du vide for at kunne lægge et budget?

Du bør allerførst starte med at finde din indtægt, som er din løn, offentlige ydelser, udbetalinger fra pensionsordninger, børnebidrag osv. Næste skridt herefter er at finde dine faste udgifter, som eksempelvis er din husleje, vand, varme, el, diverse abonnementer osv. Det er her vigtigt, at du husker på at afdrag på gæld ligeledes hører til under de faste udgifter. Herefter skal du sætte rammerne for dit variable forbrug, som er de udgifter, som du måske ikke har hver måned, såsom penge til biografbesøg, tøj, gaver osv.

En god huskeregel er, at du naturligvis skal bruge færre penge end du tjener, og såfremt dine udgifter overskrider din indkomst, bør du tage stilling til, hvilke udgifter du enten kan spare på eller skære helt væk. Endelig er det vigtigt, at du overholder dit budget.

Få styr på din økonomi med et budgetskema

Med vores gratis budgetskema får du således et godt overblik over dine samlede udgifter, og du har dermed mulighed for hurtigt at udpege de steder, hvor du kan spare penge. Eftersom du får dette overblik over, hvor høje dine indtægter er, samt hvorledes dine udgifter fordeler sig, er det meget lettere at få dine indtægter og udgifter til at passe sammen. Brug vores budgetskema for at finde ud af, hvor stort et beløb du har til overs, når du har fået betalt alle dine faste samt variable udgifter. Her er det vigtigt, at du husker på at indtaste samtlige af dine udgifter i budgettet, så du får et retvisende og korrekt billede af, hvor mange penge du egentlig går og bruger hver eneste måned. Gennemgå herefter disse udgifter én efter én og undersøg, om der er er nogle steder, hvor du kan gå ind og mindske de enkelte udgifter.

Gode råd til dig, der ønsker at spare penge

Andre gode råd ift. at spare penge er, at det er en god idé at tilmelde dine regninger til betalingsservice, så du på den måde undgår rykkere – for regninger, der er tilmeldt betalingsservice, vil nemlig per automatik blive betalt via din konto i banken, og du undgår således at stå i en situation, hvor du har glemt at tilbagebetale en regning til tiden. I forbindelse med dette kan du helt selv bestemme, hvilken konto i banken pengene skal trækkes fra. Det er desuden en rigtig god idé at gøre det til en vane fremover at hæve kontanter frem for at bruge kortbetalinger. Når du laver dit budget, kan du udregne, hvor meget du har at gøre godt med hver eneste uge, og hæv så dette beløb i starten af ugen, og lad være med at hæve mere resten af ugen. På den måde får du en meget bedre føling med, hvor mange penge du egentlig går og bruger til hverdag, i stedet for hvis du betaler med kort.  

Ydermere er det en rigtig god idé at spørge dig selv, om du virkelig har råd til det, før du køber noget. Du kan f.eks. vælge at afsætte et månedligt beløb til opsparing i dit budget – eksempelvis til ferie, shopping osv. – og her er det en god idé at lade være med at låne penge til forbrug, da det jo koster penge at låne. I forbindelse med det kan det også være en god idé at lave en julekonto allerede i november måned, hvor du får sparet op til julefrokoster, julegaver og andre udgifter, der får det daglige budget til at skride. Generelt er det bare en god idé at spare op til uforudsete udgifter, da det som regel er dem, der gør mest ondt i pengepungen. Sørg derfor for altid at have en lille opsparing, så du til hver en tid har nogle ekstra penge på dig, såfremt du skulle få brug for det. Uforudsete udgifter kunne eksempelvis være, hvis din tandlægeregning er ekstra høj, hvis dit køleskab går i stykker osv.